fredag den 23. september 2011

Pasta Pie


 En sjov og anderledes måde at bruge en rest kødsauce på:)
Opskriften er fundet her, men jeg har bare lavet den lidt som jeg nu synes, med en rest kødsauce fra fryseren og det gik rigtig fint.
Kristian er hvertfald ret begejstret for den, men han elsker også pasta med kødsauce.
Jeg lavede pie'en i en lille springform på ca. 20 cm.
Rigantoni er sån nogle store, korte pastarør. Jeg har købt dem i Bilka. De er fra mærket "Princip", så måske Føtex også kan have dem.

Pasta Pie (4 pers.)
400-500 g. kødsauce
ca. 400 g. rigatoni pasta
150 g. parmesan
1 håndfuld persille, hakket
lidt olie til formen

Tilbehør:
En grøn salat

Kog pastaen i rigeligt vand med salt.
Den skal kun koges en 7-8 min, så den stadig er halvrå.
Hæld vandet fra og lad dem køle lidt af.
Smør en form rigtig godt.
Sæt pastarørene rigtig tæt i formen, så de står på højkant.
Riv 50 g. af parmesanen helt fint. Drys parmesan og persille over pastaen.
Fyld herefter pastarørene med kødsaucen- sørg for at der er kødsauce i alle hullerne!
Riv resten af parmesanen groft og fordel den oven på kødsaucen.
Bag det ved 200 grader i ca. 25 min. til osten er sprød.
Lad pie'en hvile i 10-15 min. inden springformen løsnes.

Ingen kommentarer: