Uhm, det her er den bedste tærte jeg nogensinde har lavet, men måske ikke den smukkeste:)
Virkeligt lækker og mættende, med kartofler, søde løg og cheddar.
Den er lidt omstændig at lave, men udskifter man nu dejen med en færdig tærtedej (eller butterdej, uhm), så bliver den straks mere overkommelig.
Tærtedejen er nemlig super irriterende at arbejde med, men den smager godt og bliver dejligt sprød.
Det var nu også noget hårdt at skære de løg, for hold nu op de var stærke, men ellers er tærten bestemt ikke svær at lave.
Opskriften er fra Foodess, men med nogle små ændringer.
Vi fik en lille salat til at spinatblade, blåbær, æbler og ristede nødder.
Meget lækker aftensmad:)
Rustic Potato and Caramelized Onion Tart (4 pers.)
Dejen:
340 g. hvedemelRustic Potato and Caramelized Onion Tart (4 pers.)
Dejen:
115 g. koldt smør
1 tsk. eddike
4-6 spsk. isvand
Fyld:
650 g. løg
450 g. kartofler
2 spsk. olie
2 spsk. smør
1 spsk. sukker
240 g. revet cheddar
1 æg
115 g. creme fraiche
1 spsk. friske timianblade
salt, peber
Start med at lave dejen.
Hæld melet i en stor skål. Hak smørret i tern og kom det deri.
Bland mel og smør så godt som muligt med en gaffel, så blandingen bliver "krummet".
Tilsæt eddiken.
Hæld isvandet over en spsk. af gangen mens du blander det hele med gaflen.
Til sidst kan du samle dejen med hænderne, men det kræver lidt arbejde.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og kom den i køleskabet- kan godt laves i god tid i forvejen.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver.
Kom dem i en gryde med vand, så det lige dækker.
Bring vandet i kog og skru herefter ned. Lad dem småkoge i 5 min og hæld så vandet fra.
Skræl løgene og skær dem i tynde ringe.
Varm en stor pande op med smør og olie.
Kom løgene herpå og lad dem simre ved svag varme til de bliver bløde og gyldne- de må ikke tage for meget farve.
Når de er færdige slukkes der for varmen og sukkeret røres i.
Bland cheddar, æg, cremefraiche, timian, salt og peber godt sammen.
Når løgene er kølet lidt af blandes de heri.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud mellem 2 stykker bagepapir.
Kanterne behøves ikke være så fine, for tærten må gerne se lidt rustik ud.
Fordel kartoflerne i midten af dejen.
Fordel løg-blandingen over og fold siderne op omkring fyldet.
Kom tærten over på en bageplade og bag den først 10 min. ved 220 grader.
Skru ned på 190 grader og bag færdig i ca. 35 min.
Serveres varm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar