Når Lise kommer på besøg skal der helst være kage, for Lise elsker kage:)
(Det gør jeg nu også, haha:) )
Tilfældigvis faldt jeg over denne opskrift fra Cafe Lula og den ville jeg bare lave, så jeg måtte hele byen rundt efter Dulche de Leche, som så blev til et glas Dolce Latte fra Urtekram, som er lidt mindre sød og mere mørk i smagen. Det fåes i Føtex!
Kagerne er meget søde og man kan altså kun spise en- det ku vi hvertfald:)
Mars Bar Cupcakes (12-14 stk.)
80 g. blødt smørMars Bar Cupcakes (12-14 stk.)
280 g. sukker
240 g. mel
1 tsk. bagepulver
240 g. kærnemælk
2 æg
1/2 tsk. vaniljeessens
150 g. Dulche de Leche
Frosting:
85 g. mørk chokolade
250 g. blødt smør
285 g. flormelis
1 1/2 spsk. cacaopulver
1 tsk. vaniljeessens
120 g. fløde
Pynt:
2 marsbarer
Friske jordbær eller andet frugt
Kom sukker, mel, bagepulver og smør i en skål og pisk det sammen med en elpisker, så det bliver til en "krummet" masse.
Pisk kærnemælk, vaniljeessens og æggene let sammen.
Pisk det i melblandingen lidt af gangen. Pisk kun til at massen er netop ensartet
Kom dolce latten og pisk kun til, at dejen er jævn.
Fordel dejen i papirsforme, der står i en muffinplade.
Bag dem 16-20 min.
Lad dem hvile et øjeblik i muffinpladen og tag dem herefter ud på en rist. Lad afkøle helt.
Til frostingen smeltes chokoladen først- enten over vandbad eller i microovnen.
Lad den afkøle lidt.
Pisk smør, flormelis og kakaopulver sammen til en tyk masse.
Pisk herefter den smeltede chokolade, vaniljeessens og fløden i.
Pisk et par minutter til frostingen er glat og cremet. Er den for blød tilsættes en smule mere flormelis.
Kom frostingen i en sprøjtepose med en stor tylle.
Brug en lille kniv eller en teske til at lave et hul i toppen af hver muffin.
Kom ca. 1 tsk. dolce latte i hver muffin.
Sprøjt herefter frostingen oven på hver muffin.
Pynt med et halvt jordbær og en skive marsbar:)
2 kommentarer:
Nej hvor ser de lækre ud :)
Det var de også:)
Send en kommentar