torsdag den 6. oktober 2011

Perlespelt med blommer, bagte rødbeder og kylling


Da vi forleden var i Madklubben vi denne lækre salat, som jeg så har lavet min egen version af med kylling.
Kristian synes den smagte alt for "sundt", men jeg synes den smager rigtig lækkert.
Portionen er lidt stor, men rester passer perfekt til madpakken:)
Jeg brugte perlespelt, fordi jeg havde en pose i gemmerne. Kamut, perlebyg, couscous o.lign kan også sagtens bruges.

Perlespelt med blommer, bagte rødbeder og kylling (3-4 personer)
3 dl. perlespelt
2 kyllingebryster
4 skiver lufttørret skinke
2 store rødbeder
3 blommer
1 håndfuld salatblade
½ bdt. persille
1 spsk. appelsinolie
1 fed hvidløg
salt, peber, olivenolie

Kog perlespelten efter anvisning på pakken og lad den dryppe godt af.

Skræl rødbederne og skær dem i tern.
Vend dem med en smule olie og salt og kom dem på enbageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 30 min.
Steg kyllingebrysterne i lidt olie og krydr med salt og peber.
Steg herefter skinken til den er sprød.
Skær kylling og skinke i mundrette bidder.
Hak persillen og pres hvidløget. Bland persille, hvidløg og appelsinolie.
Vend det sammen med spelten.
Tilsæt salatblade, blommer i skiver, kylling, skinke og de lune rødbeder.
Server salaten lun eller kold sammen med groft brød

2 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Hej MissMuffin
Sikke en fin side du har. Er lige faldet over den og skal helt sikkert have kigget alle dine opskrifter igennem :) Fik lige øje påopskriften med hindbærmousselagkage - nøj den ser lækker ud. Dejlig dag herfra.
Kh Charlotte

MissMuffin sagde ...

Hej Charlotte
Mange tak:)
Denne side er arkivet for min blog www.frkmuffin.blogspot.com, men er det kun opskrifterne du er interesseret i, så er du kommet til rette sted:)
Hindbærmoussekagen kan klart anbefales og er min mormors favorit:)