onsdag den 28. december 2011

Chicken Florentine Puffs

Jeg elsker butterdej! Jeg ved godt, at det ikke er særligt sundt, men det smager bare så godt. Det er også sån lidt hyggeligt:)
De her små pakker er rigtigt lækre og er lavet med inspiration fra One Lovely Life.
Havde det nu været madpakke-tid, så havde jeg nok lavet dobbelt portion, for jeg er sikker på, at de også smager godt dagen efter i madpakken.
Vi fik en gulerodssalat med solsikkekerner og rosiner dertil.


Chicken Florentine Puffs (5-6 stk.)
1 plade butterdej
2 stegte eller kogte kyllingebryster (gerne en rest)
3 kugler frossen spinat, optøet
3 spsk. soltørrede tomater i olie
2 spsk. gruyere eller parmesan
½ bdt. basilikum
200 g. flødeost
1 æg

Skær kyllingen i små tern. Hak tomaterne, basilikum og spinaten. Riv osten.
Bland det godt sammen med flødeosten.
Del butterdejen i 4-6 stykker. Kom lidt fyld på hvert stykke butterdej og luk det som en trekant. Klem kanterne rigtig godt sammen.
Læg butterdejspakkerne på en plade med bagepapir.
Pisk ægget sammen og pensel pakkerne med æg.
Bag dem i 15-20 min. ved 200 grader til pakkerne er gyldne og sprøde.

Ingen kommentarer: