fredag den 2. december 2011

Julesirup med appelsin, vanilje og kanel

Valdemarsro er en af mine ynglingsblogs; smukke billeder, gode opskrifter og dejlige fortællinger. Da jeg så denne julesirup måtte jeg bare lave den og det fik jeg gjort i søndags. Jeg har bare glemt at blogge om det!
Siruppen smager skønt, men næste gang skal den nok have lidt mere sukker og så vil jeg ikke komme kanelstængerne med i glasset, for kanelsmagen er lige stærk nok når der er gået nogle dage.
Siruppen smager skønt sammen med yoghurt og müsli, men den vil sikkert også passe rigtig godt til pandekager. Uhm...

Julesirup med appelsin, vanilje og kanel (ca. 2 dl.)
4 dl. frikspresset appelsinsaft
1 dl. sukker
1 vaniljestang
2 kanelstænger
1 tsk. kardemomme

Kom appelsinsaft, sukker, kanelstængerne og kardemomme i en lille gryde.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ned i gryden. Kom også de tomme stænger i gryden.
Kog det hele op ved middel varme. Det skal koges i 15-20 min. under jævnlig omrøring til den er reduceret til ca. 2 dl. Køl den af og fyld den på et lille glas.
Opbevares køligt.

2 kommentarer:

kelesney sagde ...

will share on my blog and/or Facebook page, too!
topless bread

god jul!
karen

MissMuffin sagde ...

That sounds great Karen! God jul!