mandag den 5. december 2011

Mor Jyttes Vaniljekranse

Kristina fra min gruppe havde de bedste vaniljekranse med en dag. Heldigvis fik jeg hende til at lokke opskriften ud af hendes mor:)
Igår fik jeg så lige tid til at bage en portion mens jeg hørte masser af julemusik!

Søde, sprøde og smør-agtige blev de, så jeg er godt tilfreds. Dejen var blød nok til, at jeg kunne klare mig med en sprøjtepose og en stjernetylle, men det blev nu lidt hårdt til sidst:) Vil du bruge en kødhakker tror jeg lige at dejen skal have en times tid på køl.
Jeg brugte en vaniljestang, for jeg har jo rigeligt af dem efter jeg bestilte 1 kg. sammen med Line og Kristine:)

For en sikkerheds skyld kommer opskriften lige som jeg lavede dem:)
 
Mor Jyttes Vaniljekranse (ca. 4 plader)
500 g. mel
1 tsk. hjortetaksalt
375 g. smør
300 g. sukker
1 stang vanilje
1 æg
25 g. mandler

Kom mandlerne i en foodprocessor og mal dem helt fint.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem rigtig godt med ca. 1 spsk. sukker- så fordeler de sig bedre i dejen.
Kom sukker, vaniljesukker og smør i foodprocessoren og kør til det er lyst og cremet.
Tilsæt ægget og kør igen.
Bland mel og hjorttaksalt. Kom det i foodprocessoren og kør til en blød og jævn dej.
Kom dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle og sprøjt ringe ud på bageplader med bagepapir.
Bag vaniljekransene i ca. 6-7 min. ved 200 grader.
Lad dem afkøle helt på en rist inden du kommer dem i kagedåser:)

2 kommentarer:

Stine V sagde ...

Hvor har i købt et helt kilo vaniljestænger :)

MissMuffin sagde ...

det har vi fra England på hjemmesiden vanillamart.uk. God kvalitet og hurtig service.. Fordi vi købte så stor en portion har vi givet omkring 2 kr. pr. stang!