onsdag den 25. januar 2012

Surdejsboller

 En af mine læsere tippede mig om denne opskrift af Brødrene Price og den skulle så afprøves nu hvor jeg har fået min elskede Kitchen Aid:)
Nu er jeg også stor fan af surdej, så der var ikke noget at gøre. Det er en ret stor portion, hvor jeg kun brugte lidt under halvdelen. Resten af surdejen sku ha været i køleskabet, men det kom den af en eller anden grund ikke, så den blev for sur og måtte ud. Æv!
Bollerne blev rigtigt gode! Grove, sprøde og saftige og Kristian er meget begejstret for dem! Jeg har brugt fuldkornshveden "Vinjett" fra Amo heri og umiddelbart er jeg ret tilfreds med den, selvom det kan være svært at vurdere når der også indgår andre melsorter.
Opskriften er opbygget lidt specielt- 1 del af hver, så du bestemmer selv mængden. Jeg brugte 150 g.af hver og fik 5 store boller. Næste gang bager jeg hele portionen:)

Surdejsboller(5 store boller)
Surdej:
200 g. rugmel
150 g. hvedemel
150 g. fuldkornshvedemel
5 dl vand

Boller:
max. 10 g. gær
1 del vand
1 del fin ølandshvede
1 del grov ølandshvede
1 del (fuldkorns) hvedemel eller andet mel med højt indhold af gluten
1 del surdej
rigeligt salt

Surdejen skal laves 2-3 dage før dejen skal laves.
Bland alle ingredienserne til en tyk grød og dæk skålen med husholsningsfilm. Lad den stå ved stuetemperatur. Surdejen skal boble og lugte syrligt- men ikke surt. Så er den klar.
Rør gæren ud i vandet og bland melet i. Ælt dejen på røremaskine i 10-15 min. Den skal være blød og klistret, men ikke flydende.
Dæk skålen til med husholdningsfilm og lad dejen hæve i 24 timer i køleskabet.
Næste dag tages den ud og hæver ved stuetemperatur i 3-4 timer.
Hæld derefter forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord. Dejen er ret klistret, så fugt hænderne med lidt vand. Jeg æltede ikke dejen, men foldede den sammen til en retangel, som jeg delte i 5 aflange stykker.
Kom de aflange stykker på en bageplade med bagepapir om lad dem efterhæve, mens ovnen varmes op.
Bag dem i ca. 12-15 min. ved 200 grader til de er sprøde og lyder hule.
Lad dem afkøle på en rist.
Bollerne blev brugt til Kristians madpakke; smurt med flødeost og belagt med babyleaves, skinke, tomat og bacon:)

4 kommentarer:

Camilla sagde ...

Hej!
Jeg har allerede en hvedesurdej stående - mon jeg kan bruge den? Eller måske tage noget fra og så tilsætte rugmel og fuldkornshvedemel til det?

Og tak for en skøn inspirerende blog! :)
Camilla

MissMuffin sagde ...

Hej Camilla

Du kan sagtens bare bruge din hvedesurdej:) Jeg har også bagt dem med den hvedesurdej som jeg har stående og eneste forskel var, at de blev en lille bitte smule mindre grove..
Så kast du dig bare over det:)

Anonym sagde ...

Svare en del til en diciliter????

MissMuffin sagde ...

Anonym, det kan den gøre. Men det der menes er, at du skal bruge lige så stor portion af det hele- om du så bruger decilitermål, litermål, en gammel kop eller hvad du nu har til at måle op med.. Så kan du gange det op i den størrelsesorden du har brug for...