tirsdag den 28. februar 2012

MissMuffins Pampasstykker

Jeg elsker Sallings pampasstykker og nu kan jeg bage mine egne til langt billigere penge:)
De er sprøde uden på og saftige inden i, med masser af græskarkerner, for dem elsker jeg.
Maltsirup har jeg købt igennem en bager, men det fåes vidst i Sallings Supermarked. Udover den flotte farve giver den en sød og mørk aroma til brøddet.
Bag dem, de er super lækre og ret tætte på Sallings variant:)


MissMuffins Pampasstykker (10 stk.)
10 g. gær
6 dl. vand
1 dl. hvedesurdej
1½ spsk. groft salt
1 spsk. olivenolie
3 spsk. maltsirup
100 g. græskarkerner
400 g. fuldkornsdurrummel
ca. 400 g. hvedemel

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt surdej, salt, olie, maltsirup, græskarkerner og fuldkornsdurrummel.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt til, at dejen er fast, men stadig lidt blød og klistret.
Den skal æltes rigtig længe og rigtig godt- jeg gjorde det selvfølgeligt på røremaskine:)
Smør en skål med olivenolie og kom dejen heri.
Dæk med husholdningsfilm og lad den hæve i køleskabet natten over.
Kom dejen ud på et meldrysset bord. Form den til en flad firkant uden at ælte dejen for meget. Del firkanten i 10 stykker og lad dem efterhæve ca. 30-45 min.
Varm ovnen op til 220 grader varmluft med en bagesten i.
Bag stykkerne i ca. 10-12 min. til de er sprøde og lyder hule.
Lad dem køle helt af på en bagerist.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kan man erstatte maltsirup med noget andet? Det ligger ikke lige på lager. Hvad med alm. mørn sirup???

Mvh Marie

MissMuffin sagde ...

Marie, hvis du vil have et ligende resultat skal der malt i- maltsirup eller maltmel. Ellers mangler der noget i smagen...

Mette Vinther sagde ...

Hej!
Jeg har gang i en surdej, så jeg kan bage disse stykker. Bruger aaaalt for mange penge på Salling's pampas stykker :p
Kan man undvære bagestenen? Sådan en har jeg altså ikke..

Kh Mette
www.mettevinther.blogspot.com

MissMuffin sagde ...

Mette, du bliver glad for din surdej, den giver anledning til masser af godt brød!
Bagestenen kan godt undværes, de bliver bare ikke helt så sprøde. Du kan evt. varme en bageplade op sammen med ovnen og så bare lige trække brødene over på bagepapiret. Det giver lidt samme effekt..

Mette Vinther sagde ...

Uh det prøver jeg! De efterhæver PT - glæder mig til at smage :D

Mette Vinther sagde ...

Hej igen,

Jeg syntes ikke helt at denne opskrift kom tæt nok på Sallings stykker, så jeg gik i "Mettes laboratorie" og udviklede min egen opskrift :)
Tjek den ud her, hvis du har lyst:
http://mettevinther.blogspot.dk/2013/04/pampas-stykker-la-mette.html

Kærligst,
Mette.

MissMuffin sagde ...

Mette, det synes jeg nu nok den gør, men dejligt du selv har fået mod på at bakse videre med opskriften, så den kommer til at passe med dine smagsløg:)

MissMuffin sagde ...

Mette, det synes jeg nu nok den gør, men dejligt du selv har fået mod på at bakse videre med opskriften, så den kommer til at passe med dine smagsløg:)