søndag den 4. marts 2012

Grilled Chicken Kebabs with Meyer Lemon Salsa


Efter en lang dag på arbejde orkede jeg næsten ikke lave mad, men heldigvis tog jeg mig sammen, for det smagte rigtig dejligt.
Opskriften er med kraftig inspiration fra A Farmgirl's Dabbles, men med mine egne mængder og justeringer.
Kødet blev rigtig mørt og havde en skøn smag, der passede godt sammen med den friske salsa. Dertil fik vi små, halve kartofler stegt sprøde i ovnen og en blandet salat. En dressing med fx. lidt mynte kunne være godt, men jeg savnede det nu ikke.

Grilled Chicken Kebabs (5 små spyd)
2 store kyllingebryster
1½ dl. yoghurt naturel
½ bdt. koriander
1 fed hvidløg
½ tsk. stødt spidskommen
1 tsk. gurkemeje
salt, peber
5 træspyd

Bland yoghurt, koriander, hvidløg, spidskommen og gurkemeje. Kør det godt sammen i en blender.
Smag til med salt og peber.
Skær kyllingen i mundrette bidder og vend den sammen med marianden.
Lad det trække ved stuetemperatur i ca. 20 min.
Imens kommes træspydende i vand- det forhindre, at de brænder under stegningen.
Træk kødet på træspyd og steg dem gyldne og sprøde på en grillpande eller havegrillen.
Serveres med det samme.
Salsaen var en sjov, syrlig sag, der smagte overraskende godt.
Man skal selvfølgeligt kunne lide den sure smag, men det kan vi også godt.
Jeg havde ikke frisk chili, så jeg gav den lidt chilipulver og det virkede fint.

Meyer Lemon Salsa
2 citroner
2 forårsløg
1/4 agurk
1/4 tsk. sukker
en smule chilipulver.

Skræl citronen og del den i både. Fjern de hvide hinder, for de er bitre. Kun frugtkødet skal bruges. Se evt. denne guide.
Snit forårsløgene fint.
Fjern kernerne fra agurken og hak den fint.
Blad citron, agurk og forårsløg.
Smag til med sukker og chili.
Den må gerne stå og trække lidt inden den skal bruges.

Ingen kommentarer: