søndag den 15. april 2012

Cæsarburger med parmabøf

Sidste år havde vi indført "fredags-burgere", men efter jeg er blevet studerende med fritidsjob, som nærmest altid er om fredagen, så er det ikke mange burgere vi har spist.
Derfor skulle vi selvfølgeligt have burgere, da jeg havde fri i fredags:)
Denne opskrift er fra tillæget "Country Liv", som var med Isabellas nr.
Super lækker dressing, men jeg kunne godt ha brugt noget agurk og tomat deri:) Nu var ingen af os vildt sultne, for så havde det været passende med nogle sprøde fritter til.

Cæsarburger med parmabøf (2 stk.)
300 g. hakket oksekød
4 skiver parmaskinke
ca. 10 g. parmesanost
2 håndfulde romaninesalat eller babyleaves
2 gode burgerboller
salt, peber

Sennepsmayo:
1½ spsk. mayonaise
1½ spsk. skyr eller græsk yoghurt
½ tsk. dijonsennep
½ spsk. olivenolie
10 g. friskrevet parmesan
salt, peber

Form 2 store og flade bøffer af oksekødet.
Pak hver bøf ind i parmaskinke og krydder med salt og peber.
Steg dem på en varm pande i en smule olivenolie.
Varm burgerbollerne i ovnen eller brødristeren.
Rør alle ingredienserne til mayo'en sammen og smag til.
Smør burgerbollerne med sennepsmayo og læg dem sammen om salat, bøf og friskhøvlet parmesan.

Ingen kommentarer: