onsdag den 2. maj 2012
Creamy Avocado Vinaigrette
Lige for tiden har jeg lyst til at spise salat hver dag, men det går nu nok ikke med Kristian:)
Men ikke bare en almindelig blandet salat, for det bliver kedeligt i længden, så der må gerne være lidt frugt, nødder eller en god dressing deri.
Jeg er vild med denne cremede dressing, men desværre fik jeg lavet den lidt for sur- så vær forsigtig med eddike og citronsaft! Den passede ellers rigtig godt sammen med nødderne i salaten!
Salaten bestod af babyspinat, lidt babyleaves, rød peberfrugt, tomat, agurk, ærter, granatæble og paranødder. Dertil fik vi en stor og lækker peberbøf stegt på grillpanden. Dejlig aftensmad!
Opskriften er fra backtotheroots.
Creamy Avocado Vinaigrette
1 moden avocado
½ dl. hvidvinseddike
1½ dl. olivenolie (eller lidt mere)
saft af 1 citron
salt, peber
Blend avocadoen med hvidvinseddike, olivenolie og citronsaft.
Tilsæt det lidt af gangen, så det ikke bliver for surt.
Krydder med rigeligt salt og peber.
Kan opbevares på køl i ca. 4 dage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar