Kristian er ikke så vild med fisk og slet ikke laks, men nu må vi se om jeg ikke kan få ham lært at spise det, for det er sundt og lækkert. Vi skal jo helst have fisk en gang om ugen, selvom det ikke altid går helt som planlagt.
Ugen er lidt travl, men der skal laves ordenlig mad de dage, hvor vi begge er hjemme!
Mandag: Arbejder jeg sent-rester fra søndag.
Tirsdag: Melonsalat med birkesbagt laks. Gruyereflute til.
Onsdag: Krydret aubergine og tomat med porcheret æg og en grøn salat.
Torsdag: Er jeg sammen med blogger-pigerne
Fredag: Er jeg til noget arrangement med uni (Pubcrawl).
Lørdag: Takeaway- mulighed for tømmermænd OG træthed efter arbejde!
Søndag: Salat med asparges og vaniljeolie, kalvekotelet og brød.
Denne uge skal der bages nogle små rugbrød til min madpakke. De vil passe godt sammen med frugt og yoghurt, som min madpakke altid ender med at bestå af.
Kristians madpakke kommer til at være rugbrød/grovbrød med pålæg. Er jeg rigtig sød steger jeg lidt bacon til ham, for det elsker han:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar