tirsdag den 8. maj 2012

Pistaciekage med hyldeblomst-icing

 Pistaciemasse er ikke lige sån at opdrive uden for jule-sæsonen, så jeg måtte finde på noget andet. Derfor brugte jeg 100 g. pistacienødder og 100 g. marcipan. Desværre smagte kagen ikke så meget af pistacie/marcipan, men mere af citron. Om det var den hjemmelavede pistaciemasses skyld eller den smagfulde citrons skyld, det ved jeg ikke.
Hyldeblomst-icingen var skøn og med en fin snert af hyldeblomst, selvom den godt kunne ha smagt lidt mere igennem. Nu elsker jeg snask på toppem af mine kager, så jeg vil anbefale at du laver dobbelt portion:)
Opskriften er fra den fantastiske "Forårsfristelser":)
Kagen pyntede jeg med de fine pastel-kugler fra Dr. Oetker, men hakkede pistaciekerner vil også være fint.

Pistaciekage med hyldeblomst-icing (6-8 pers.)
250 g. smør
250 g. sukker
200 g pistaciemasse (eller 100 g. pistacienødder+100 g. marcipan)
saft og skal af 1 økologisk citron
3 æg
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver

Hyldeblomst-icing
250 g. græsk yoghurt 10%
1½ dl. koncentreret hyldeblomstsaft
2-3 spsk. flormelis

Kan du ikke få pistaciemasse, så blend pistaciekerner og marcipan sammen i en foodprocessor til en fin og blød masse.
Rør pistaciemassen sammen med smør, sukker og citron.
Pisk æggene i et af gangen.
Sigt hvedemel og bagepulver i dejen og rør det sammen, til dejen netop er ensartet.
Hæld dejen i en smurt springform(22-24 cm.) og bag den i ca. 1 time ved 150 grader.
Afkøl kagen helt og fjern springformen.
Kom hyldeblomstsaften i en gryde og kog det ind til en tyk sirup.
Når den er afkølet røres den sammen med yoghurten og smages til med flormelis.
Fordel cremen over den afkølede kage og server med det samme.

6 kommentarer:

jjj sagde ...

Orv hvad. Din kage er det første jeg så efter jeg slog øjnene op her til morgen.

Jeg ledte netop efter en lækker kage jeg kan servere til nogle gæster, det skal da klart være denne.

Tak fordi du gav mig en god start på dagen.

MissMuffin sagde ...

KunstnerKram, det var da så lidt:)
Den smager skønt af citron, så den er rigtig frisk og lækker..

Anonym sagde ...

Wow, den lyder lige som noget for mig. Den må prøves :-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Birthe, den var også lækker:)

jjj sagde ...

elsker citron. faktisk synes jeg at alle kager burde at være citronkager, men jeg ved at ikke alle er enige om det. Haha.

..og hyldeblomst...mums

MissMuffin sagde ...

KunstnerKram, jeg kan også godt lide citron, men synes måske citronkage er en smule kedeligt:)