torsdag den 10. maj 2012

Små rugbrød med gulerødder

Opskriften på disse små rugbrød er fra Økologi.dk, hvor der er mange spændende opskrifter at finde.
Jeg valgte at erstatte karoflerne med gulerødder, men det er en smagssag.
Mine hylder er fulde af alverdens mel, men da jeg var igang vidste det sig, at jeg var løbet tør for rugmel! Så jeg brugte en blanding af Vinjett lavet på fuldkornshvede og Evolo lavet på rug- generelt er jeg ret vild med de 2 nye slags mel fra Amo.
Brødene skal bages i små forme, så jeg brugte min muffinplade, fordi de lige passede med den ønskede størrelse. Skal de være lidt større ville min plade med firkanter være oplagt.
Rugbrødene passer li til min madpakke sammen med lidt salat, hummus, yoghurt og frugt.
De smager dejligt, men bliver desværre hurtigt lidt tørre.
En opskrift på saftige og meget rugbrøds-agtige boller modtages gerne:)


Små rugbrød med gulerod (16-20 stk.)
2½ dl. kogende vand
200 g. knækkede rugkerner
42 g. gær
4 dl. kærnemælk
200 g gulerødder, groftrevne
2 tsk. salt
125 g. hvedemel
500 g. rugmel eller andet fuldkornsmel


Hæld det kogende vand over de knækkede rugkerner og lad dem trække i 45 minutter.
Rør gæren ud i kærnemælket og tilsæt gulerødder, salt og hvedemel.
Rør rugmelet i lidt af gangen og rør til en tung, blød og klistret dej- det kræver en maskine!
Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time.
Smør nogle små forme (fx. en muffinplade) og fordel dejen heri.Glat overfladen med en kniv dyppet i varmt vand. Drys med frø, kerner eller flager.
Lad dem efterhæve lunt og tildækket yderligere en times tid.
Bag dem 15-20 min. ved 200 grader.
Lad dem køle helt af på en rist.

Ingen kommentarer: