lørdag den 12. maj 2012

Beef Pasticcio

Er de lange macaroni bare blevet så umoderne, at det ikke er til at få nogen steder? Jeg har hvertfald ledt uden held flere steder, så jeg endte med at bruge nogle penne i stedet.
Retten smager skønt, men mest bare af pasta med kødsauce, så den er egentligt ikke noget særligt. Den store mængde squash gav kødsaucen en dejlig konsistens, så det skal jeg til at huske at bruge igen.
Jeg vidste ikke helt hva "1 capsicum" var, men sikkert en form for chili, så jeg tilsatte en smule chilipulver og lidt paprika.
Opskriften er fra Womenz Mag.

Beef Pasticcio (4-6 pers.)
300 g. macaroni eller anden pasta
350 g. hakket oksekød
1 squash, revet
1 stor gulerod, revet
1 løg, finthakket
400 g. tomatsauce
1 tsk. chilipulver
½ tsk. paprika
250 g. yoghurt naturel
1 æg
40 g. fetaost
salt, peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken og lad den dryppe af.
Svits løg, squash og gulerod i lidt olivenolie.
Tilsæt kød og tomatsauce og bland det godt sammen. Lad det simre i 10-15 min. ved middel varme.
Smag til med chilipulver, paprika, salt og peber.
Bland pastaen i og fordel det i et smurt, ovenfast fad.
Smulder fetaen og bland den sammen med yoghurt og æg.
Fordel det over fadet med pasta.
Bag det 20-25 min. ved 180 grader.
Lad det køle lidt af inden servering.

5 kommentarer:

Tina K sagde ...

Hey. Det lyder rigtig lækkert :) Smagen af pasta og kødsauce er bestemt ikke noget at kimse ad :) Hvis man googler capsicum kommer der en masse billeder af peberfrugter frem, så det må være et fancy ord for sådan en tingest :). Og angående Makaroni, så fandt jeg dem i min lokale Føtex, så mon ikke nogle Føtex og Bilka varehuse har dem (muligvis ikke dem alle).

Malou Klidmoster sagde ...

Selv om det 'bare er pasta med kødsauce' så lyder det nu meget godt ;-)

Uh, det ved jeg noget om, så det vil jeg lige tillade mig at skrive: Capsicum er det latinske navn (og australske) for ganske almindelig peberfrugt - og også for den plantefamilie som chili stammer fra. Er der tale om en chilifrugt står der en anden betegnelse bagefter capsium, oftes bare cultivar.

Så ved du det til en anden gang :-)

God weekend.

MissMuffin sagde ...

Tina K, jeg elsker også pasta med kødsauce:) Jeg har ikke været i Bilka, men Kvickly, Salling Super og Føtex havde dem ikke- underligt!

Malou, hvis det bare er en ganske almindelig peberfrugt kunne de da bare ha skrevet det, så stakkels mig ikke blev forvirret! Haha...
En almindelig peberfrugt havde jeg nu nok på lager alligevel..

Anne Lotte sagde ...

Jeg fandt makaroni en Spar butik engang. Ved ikke om alle Sparbutikker har det, men det er da værd at kigge efter, hvis du har en i nærheden.

MissMuffin sagde ...

Anne Lotte, det lyder godt nok til at Spar har det, så jeg må lige kigge der hvis jeg får brug for macaroni igen- tak for tippet:)