Jeg laver jævnligt porcheret æg, men altid kun til mine salater til frokost. Da jeg den anden dag skulle lave dem til vores aftensmad gik det dog helt galt og jeg måtte droppe det og lave et par spejlæg til. Det blev lige for meget med 3 gryder igang på en gang og Kristian der står og råber, fordi Emma var ved at brække sig i sofaen (falsk alarm heldigvis).
Men udover den lille fiasko med æggene, så smagte resten bare rigtig dejligt- lidt ligesom Pasta Carbonara. Ja, og så er det også ganske hurtig lige at bikse sammen.
Opskriften er fra Magasinet Mad 5/2012.
Pasta med bacon, æg og spinat (2 pers.)
1 pakke frisk pasta
1 pakke bacon i skiver
1 bakke babyspinat
2 fed hvidløg, presset
2 spsk. fløde
Tilbehør:
2 porcherede æg eller 2 spejlæg
friskrevet parmesan
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Lad den dryppe af.
Skyl spinaten godt og lad den dryppe af.
Skær baconnet i tern og steg det sprødt på en varm pande.
Tag det af og svits hvidløget kort i lidt af baconfedtet. Tilsæt spinaten og lad den falde sammen.
Tilsæt pasta, bacon og fløde og vend det hele godt rundt.
Krydder med salt og peber og server med det samme med æg og parmesan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar