Da jeg så en gratineret pastaret hos TwinFood fik jeg lyst til at lave noget tilsvarende.
Derfor blev det en pastaret med kantareller, spinat og tomat. Det smagte dejligt, men jeg er mere til fløde end til æggeblandingen. Så en anden gang bliver det med lidt fløde istedet for:)
Dertil fik en vi lidt salat og en stor, rød bøf. Lækker aftensmad på en trist torsdag aften!
Gratineret pasta med kantareller, spinat og tomat (2 pers.)
2 håndfulde tørret spaghetti
1 bakke kantareller
½ bakke babyspinat
½ bakke cherytomater
2 fed hvidløg, pressede
1 dl. groftrevet parmesan
2 æg
1 dl. mælk
1 tsk. smør
olivenolie, salt, peber
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og lad den dryppe af.
Rist kantarellerne og hvidløget i en smule olivenolie og smørret.
Skær tomaterne i halve. Tilsæt tomater og spinat. Steg til, at spinaten er faldet sammen.
Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber.
Vend pastaen sammen med æggeblandingen, grøntsagerne og halvdelen af osten.
Fordel blandinge i et ildfast fad. Fordel resten af osten over.
Bag det ved 200 grader i ca. 15 min.
2 kommentarer:
Uhmm, det er da vist lige en ret for mig/os :-)
Mange hilsner
Birthe
Birthe, det smager også skønt:)
Send en kommentar