fredag den 3. august 2012

MissMuffins Kylling i fad


Det er nu ikke det vilde mad der er blevet lavet herhjemme den sidste tid- slet ikke den uge, hvor der var dejligt vejr. Der var det mest grillen, der styrede menuen:)
Jeg er store fan af alt-i-et-fad-mad. Især når der er varmt og man ikke gider bruger en masse tid i køkkenet, men stadig gerne vil have noget godt at spise.

Dette fad tager ikke ret lang tid at lave og så passer det sig selv det meste af tiden. Du kan tilsætte lige de grøntsager de lyster- peberfrugt, squash og svampe er også ret godt!
Vi fik brød og en lækker, sprød salat til. Nem og dejlig aftensmad på en varm sommerdag. Desserten var selvfølgeligt jordbær med fløde:) Uhm..


MissMuffins kylling i fad (2 pers.)
4 kyllingelår med overlår
1/2 kg. små kartofler
1 aubergine
3 håndfulde cherrytomater
1 dl. fløde
1 tsk. oregano
1 tsk. chili
salt, peber, olivenolie


Skrab/skrub kartoflerne. Kom dem i et stort ildfast fad. Vend dem i lidt olivenolie.
Skær auberginen i små tern og bland det godt sammen med kartoflerne.
Gnid kyllingelårene med oregano, chili, salt og peber. Kom dem ovenpå grøntsagerne i fadet.
Steges ved 210 grader i ca. 30 min.
Herefter fordeles tomaterne over og fløden hældes ved.
Bag i yderligere 15 min.
Serveres med det samme.

2 kommentarer:

Helene sagde ...

Jeg ved ikke, om du har prøvet det før, men lidt stødt kanel ovenpå kyllingen er også super godt, til den ret der.
Jeg plejer at bruge en pose med gode, mixede grøntsager som bund og så en dåse tomater ud over (når det skal være billigt) og så kylling, kanel, salt og måske lidt cayenne på toppen. :)

Min kæreste spørger forresten, hvornår du kommer med flere, lækre salater, han kan få lov til at spise - han er helt forelsket i den med blåbær og asparges. :)

MissMuffin sagde ...

Helene, det lyder spændende med kanel- lidt a la moussaka, når der også er aubergine i. Det skal da hvertfald afprøves. Din billige version lyder også god og ret så sund, ikke dumt:)
Haha, hvor er han sød- selvom det ligger et lille pres på mig... Den med blåbær og asparges er altså også virkeligt god. Jeg har et par opskrifter på lager, så der kommer hvertfald nye i næste uge, men jeg tør ikke love, at de kan hamle op med den:)