En lækker og frisk drik til en varm sommerdag:) Det var hvertfald en af de dage, hvor der var i sommer i Danmark, at jeg nød de fleste af glassende ude på solsengen i haven.
Den syrlige citron passer perfekt sammen med den søde vanilje og giver et godt twist til den traditionelle lemonade.
Opskriften har jeg fundet hos Simply Scratch, men jeg sjussede mig nu bare frem.
Der bliver en stor kande eller 6-8 glas ud af denne portion.
Vanilla Lemonade
Vanilla-sirup:
2 1/2 dl. vand
2 1/2 dl. sukker
1 vaniljestang
skal af en usprøjtet citron
Til opblanding:
Friskpresset citronsaft
Isterninger
Danskvand
Kom vand, sukker og citronskal i en lille gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom dem i gryden sammen med den tomme vaniljestang.
Kog i 2-3 min, så sukkeret er opløst og siruppen begynder at tykne.
Lad den køle helt af.
Til et stort glas lemonade bruges ca. 1 spsk. sirup, 1/2 dl. citronsaft og så danskvand for resten. Fyld op med isterninger.
2 kommentarer:
Jeg har også eksperimenteret med forskellige sirup og kombinationen med at blande dem op henover sommeren - med vand, danskvand, boblevand og spiritus.
- Det smager skønt.
Vanille, det havde jeg ikke tænkt på. Tak for den!
Mvh La Cucina Nada
Det smager nemlig skønt og er et dejligt alternativ til saft og sodavand. Denne her synes jeg hvertfald er et hit:)
Send en kommentar