tirsdag den 30. oktober 2012

Granatæblesalsa med krydderurter

Jeg havde blogger-pigerne til middag i sidste uge, hvor jeg valgte at servere en næsten helt vegetarisk menu, inspireret efter efterårets råvarer. Billederne blev ikke så skarpe, for lyset er ikke for godt herhjemme og fotostudiet var pakket væk pga. pladsmangel.
Nå, men jeg ville egentligt fortælle om menuen, som stod på:
  • Pastinaktærte med smørstegte svampe
  • Rødbedesalat med valnødder og brøndkarse
  • Granatæblesalsa med krydderurter
  • Blommefocaccia med bacon
  • Vaniljebagte pærer med is og havregrynskager
Rigtig lækkert og med masser af grøntsager. Tror desværre at selskabet var lidt ligesom Kristian, der tror man dør en lille smule af ikke at spise kød engang imellem :) Jeg synes det smagte skønt:)
Nå, nu til den skønne granatæble-salsa, som var rigtig sprød, syrlig og fuld af smag. Den passede rigtigt godt sammen med rødbedesalaten, så de bliver et fast makkerpar fremover.

Granatæblesalsa med krydderurter(4 pers.)
2 store granatæbler
1½ spsk. frisk oregano
1½ spsk. frisk timian
1 spsk. olivenolie
1 tsk. Urtekram Islandsk Tangsalt

Flæk granatæblet og pil kernerne ud. Sørg for ikke at få noget af den hvide hinde med, for den er bitter.
Bland olivenolie med krydderurter og salt. Vend det sammen med granatæblekernerne og server.

2 kommentarer:

Signe sagde ...

Lyder MEGET krea :)
Granatæbler er også bare så lækre, elsker at bruge dem til alt muligt forskelligt!

MissMuffin sagde ...

Krea ligefrem:) Jeg spiser også rigtig meget granatæble, for selv Kristian er vild med dem!