Ja, kombinationen af focccia, blommer og bacon lyder nok lidt mystisk, men det fungerer rigtig godt, for brødet smager bare rigtig skønt. Det tror jeg også de andre blogger-piger synes, da de var her sidst. Billedet er ikke det bedste, men lad jer ikke afskrække af det, for brødet både smager godt og er rigtig flot. Det ville gøre sig rigtig godt på et buffetbord.
Opskriften er fra BoligPlus nr. 20/2012.
Lidt rosmarin ville klæde brødet, men det stod ikke i opskriften og jeg havde ikke lige noget på lager. Det vil jeg prøve næste gang:) Mængden af blommer og bacon afhænger lidt af hvilken form du bruger og dermed hvor stor overfladen bliver. Jeg fik et forholdsvis højt brød pga. den lille form, men det betød også, at jeg kun brugte 150 g. bacon og 4 blommer.
Blomme-focaccia med bacon
25 g. gær
6 dl. koldt vand
2 spsk. olivenolie
2 tsk. salt
13-14 dl. hvedemel
150-200 g. røget bacon
4-6 blommer
Flagesalt, olivenolie
Rør gæret ud i vandet .
Tilsæt olivenolie, salt og mel. Ælt til en glat og ret blød dej- det er nemmest med maskine.
Kom dejen i en skål smurt med lidt olivenolie og dæk den med husholdningsfilm.
Lad dejen hæve natten over i køleskabet.
Næste dag hældes dejen ud i en brandepande med bagepapir.
Fordel blommer i skiver og bacon i tern over dejen og pres dem godt fast. Dryp med lidt olivenolie og lidt flagesalt.
Lad den efterhæve 25-30 min. uden tildækning.
Bages ved 225 grader i 25-30 min. alt efter hvor højt det bliver.
2 kommentarer:
Shit det ser godt ud! Det skal prøves til aftensmad.
Det smagte også super godt:)Håber du synes om den:)
Send en kommentar