tirsdag den 26. februar 2013

Mango Lassi

I sidste uge havde Netto mangoer til en 5'er, så jeg købte en. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle med den, for jeg er faktisk ikke særligt vild med mango!
Så faldt jeg over en simpel opskrift på mango-lassi inde hos Gane&Gaffel og som den store smoothie-fan jeg er, så kunne det ikke gå helt galt.
Det gjorde det bestemt ikke og jeg nød de 2 glas Mango Lassi en kedelig hverdag, hvor den stod på rengøring, lektier og papirnusseri.

Mango Lassi (2 glas)
1 stor, moden mango
1 dl. yoghurt naturel
1 dl. mælk
½ tsk. vaniljepulver
lidt citronsaft

Skræl mangoen, fjern stenen og skær den i grove stykker.
Kom det hele i en blender og blend til en jævn drik- ikke alt for tyk, skal kunne drikkes med sugerør

2 kommentarer:

Ivalu Møller-Egede sagde ...

MMMH! Skal vidst lige igang med blenderen, da jeg tilfældigvis har alle ingredienser liggende.
Tak for opskriften :)

MissMuffin sagde ...

Det var heldigt! Igang med den så:)