Kål er godt og kål er sundt, men det kræver lidt en indsats for at blive spændende. Det bliver den i godt selskab af bær og nødder i denne salat.
Vi spiser efterhånden en del kål herhjemme, men det er nu ikke fordi at jeg synes det er det mest spændende i verden. Slet ikke broccoli, men i selskab med søde blåbær, syrlige granatæblekerner og sprøde nødder bliver det en rigtig lækker salat.
Granatæbler er lidt uden for sæson, men de var fine og billige, så jeg snuppede alligevel et med hjem. Nu er det snart tid for ribs, så det ville være en oplagt erstatning.
Jeg brugte en blanding af valnødder, hasselnødder, cashewnødder og mandler, men brug de nødder du nu har:)
Det vil klæde salaten med lidt finthakket rødløg. Jeg elsker rå løg i salater, men spiser jeg først rå løg, så bliver jeg ved med at kunne smage det i lang tid efter og det er lidt irriterende. Andre der også har det sådan?
Det vil klæde salaten med lidt finthakket rødløg. Jeg elsker rå løg i salater, men spiser jeg først rå løg, så bliver jeg ved med at kunne smage det i lang tid efter og det er lidt irriterende. Andre der også har det sådan?
Broccolisalat med bær og honningristede nødder (3-4 pers.)
1 broccoli
1 dl. blåbær
1 dl. granatæblekerner
1 dl. nødder
½ dl. akaciehonning
Dressing:
3 spsk. creme fraiche
1 spsk. citronsaft
1 spsk. solbærsirup- kan evt. erstattes af solbærsaft
salt, peber
Smelt honningen på en varm pande og kom nødderne ved. Rør hele tiden, da det lynhurtigt brænder på. Når nødderne har taget lidt farve hældes de over på et stykke bagepapir til afkøling.Del broccolien i små buketter. Fyld en gryde med vand og lad det koge op.
Kom broccolien i og lad den koge 2-3 min, så den stadig er lidt sprød. Hæld vandet fra og lad broccolien dryppe af.
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Vend broccolien i dressingen sammen med blåbær og granatæblekerner.
Anret den på et fad eller i en skål.
Hak nødderne godt og drys dem over salaten. Server straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar