søndag den 8. marts 2015

Speltlandbrød


Nybagt brød. Det er hverdagslykke..

Jeg er vidst bare bedst til at bage boller. Eller brød der ikke bages i form. For hver gang jeg bager brød i form, så bliver skorpen så hård. Det skete desværre også med dette brød. Smagen fejler bestemt ingenting og krummen var god og saftig, men skorpen var altså lidt for hård efter min smag. Jeg pakkede endda brødet ind i et fugtigt viskestykke da det kom ud af ovnen.
De smagte godt og nøddeagtigt, som spelten gør. Friskbagt den ene dag, ristet den anden. Perfekt til en weekend herhjemme :)
Jeg bruger en rigtig god form fra Cook&Baker. Den er belagt med teflon og kræver derfor ingen fedstof. Brødet glider lige ud og formen skal bare vases let af med lidt opvaskemiddel. Ja. Og formen er firkantet. Helt firkantet. Bare tænk at jeg er skør, men jeg hader de forme med afrundende kanter!

Speltlandbrød
10 g. gær
4 dl. koldt vand
1 spsk. groft salt
2 spsk. olivenolie
100 g. speltflager
500 g. sigtet speltmel


Opløs gæren i vandet.
Tilsæt resten af ingredienserne og rør/ælt rigtigt godt. Dette gøres bedst på maskine.
Hæld dejen i en smut form og dæk med et fugtigt klæde. lad det hæve natten over i køleskabet. 
Bag brødet nederst i ovnen ved 200 gr.  i ca. 1 time.
Det skal lyde hult og sprødt når du banker på det.
Lad køle af på en bagerist inden du skærer i det. 

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det var dog usædvanligt længe at bage et brød i en time ved 200° - så skal det da ende med at få en tyk skorpe hele vejen rundt. Prøv at hæve temperaturen 10° og bag brødet i 1/2 time. Tag det ud og kig på bunden - måske skal det have 5-6 minutter mere direkte på pladen.
Elsebeth