fredag den 13. august 2010

Ananassalsa-salat til madpakken...


Madpakken er tit dagens højdepunkt og skal derfor være lækker, sund og nærende.
Nogle gange er rugbrødsmadder bare for trist og med denne salat, lidt hummus og en grovbolle har man en dejlig og sund madpakke.
Salsaen kan bruges som den er som tilbehør til aftensmaden, eller blandes med salatblade for en mere fyldig og sprød salat til madpakken.
Opskriften er fra SpisBedre 7/2010.

Ananassalsa-salat (2 pers)

2 store stilktomater
½ rødløg
1/4 frisk ananas
½ rød chili
200 g blandede bønner fra dåse
saften fra ½ appelsin
saften fra ½ lime
2-3 spsk raspolie
1 tsk urtesalt
lidt peber
evt. sambal oelek
lidt basilikumblade hvis de er på lager
1 håndfuld salatblade pr. pers


Halver tomaterne, fjern kernerne og skær den i små tern.
Pil løget og hak det fint.
Fjern skræl og stok fra ananassen og skær den i små tern.
Fjern kernerne fra chilien og hak den helt fint.
Skyl bønnerne godt og lad dem dryppe af.
Vend appelsinsaft, limesaft, salt, peber olie og evt. lidt sambal oelek.
Smag til og vend sammen med frugt og grønt.

Ingen kommentarer: