lørdag den 14. august 2010

Bagels..

Til ugens madpakker og også aftensmaden, havde jeg lyst til at bage bagels efter opskrift fra SpisBedre nr. 03/2010.
De blev måske ikke helt så pæne som jeg kunne drømme om, men de er så lækre med sprød skorpe og saftig kerne, at det er en ny ynglingsopskrift.
Til aftensmaden blev fyldet gulerods-smørreost(philidelphia light, fintrevet gulerod og urtesalt), falafler fra Nutana, salat og tomat..
De er altså bedst nybagte eller ristede dagen efter, men kan også sagtens bruges i madpakken, de bliver bar en anelse seje.


Bagels (6 stk)
12-13 g gær
2½ dl vand
1 spsk sirup
½ spsk groft salt
ca. 300-350 g "tipo 00" hvedemel



Til kogning:
2 spsk sukker
2 liter vand

Pynt:
sesamfrø, birkes o.lign


Smuldr gæren ned i vandet og rør det ud heri.
Tilsæt salt og sirup og ælt melet i lidt af gangen.
Ælt dejen rigtig godt igennem til den er fast og luftig.
Lad den hæve lunt og tildækket 1 times tid.
Del dejen i 6 stykker og tril dem til pølser, der er lidt tyndere i enden.
Sammel dem til ringe og tryk enderne godt sammen.
Lad dem efterhæve tildækket 2o min.
Bring vand og sukker i kog i en sauterpande eller en gryde med stor overflade.
Læg 2-3 kranse i og lad dem koge ca. 3 min- vend dem nogle gange undervejs.
Tag bagelsene op med en hulske og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Drys med sesamfrø og bag dem i 20 min ved 200 grader varmluft (225 grader i almindelig ovn).

Ingen kommentarer: