lørdag den 14. august 2010

Gunnars torsk i fad..

Jeg er vild med Minna og Gunnar fra reklamerne for "2 gange om ugen":)
Desværre er jeg ikke så vild med torsk, men rødspætte kan gøre det i stedet.
Kristian kunne hvertfald ikke li det og fandt 2 mikroskopiske ben(han leder efter dem). Så var han færdig med at spise!
Jeg synes det smagte rigtig lækkert og det var dejligt nemt at lave.
Fisk er bar så frygteligt dyr, men jeg vil alligevel prøve på, at vi får lidt mere fisk til aftensmad i fremtiden. Jeg spiser tun, torskerogn og makrel i tomat et par gange om ugen, men lidt varitation må der gerne være.. Så må vi se om Kristian ender over på den lokale kinesergrill:)

Gunnars torsk i fad a´la rødspætte(2 pers)
2-3 store fiskefiletter(300 g)
1 stor porrer
1 æble
2 fed hvidløg
1 laubærblad
1 ds tomater
½ dl fløde
1½ tsk maizena
salt, peber, citronsaft, oregano


Tilbehør:
Bulgur
citron


Skær æblet i tern, porren i tynde ringe og pres hvidløget.
Svits det i en smule olie, men uden det tager farve.
Tilsæt krydderier, laubærblad og tomater.
Lad småkoge 2-3 min.
Rør maizenaen ud i fløden og hæld det i retten.
Lad simre med et par min.
Hæld grøntsagerne i et ildfast fad og læg fiskefiletterne ovenpå.
Dryp med citronsaft, salt og peber.
Bages ved 200 grader i 10 min.

Ingen kommentarer: