Her til morgen skulle vi prøve en ny morgenmadspandekage-opskrift og det blev så disse havrepandekager. Havrepandekagerne indeholder ingen sukker og næsten ingen fedt og smager altså også derefter.
Næste gang skal der tilsættes lidt smag!
De er dejligt svampede og mætter utroligt meget- så hvis I kun er 2 ligesom os, så lav kun halv portion!
Havrepandekager med vaniljeyoghurt og jordbær
225 g mel
110 g havregryn
2 tsk bagepulver
2 æg
4-5 dl mælk
4 spsk vegetabilsk olie
Tilbehør:
Jordbær
Græsk yoghurt rørt med lidt sukker og vanilje
Bland mel, havregryn og bagepulver i en skål.
Tilsæt æg, mælk og olie og bland det godt. Dejen bliver som en lind havregrød.
Bages i lidt smør til de er gyldne.
Serveres med yoghurten og jordbær.
2 kommentarer:
Hej. Fantastisk side du har her! Tusind tak for mange fine og inspirerende opskrifter ;o)Fandt dig på google ;o)
Jeg skal have venner til brunch på lørdag og skal helt klart forsøge mig med havrepandekagerne, mon man kunne tilsætte lidt kanel for smagens skyld?
KH
Charlotte
Mange tak Charlotte:)
Kanel, vanilje, appelsin-eller citronsaft eller måske lidt kardemomme vil være fint deri, for de er ret neutrale i smagen..
Jeg elsker pandekager til morgenmad / brunch, så der er nogle stykker at finde her på siden:)
Send en kommentar