lørdag den 14. august 2010

Hurtigbrød..

Lækkert madbrød, der er lynhurtigt at lave til fx. en rest suppe eller hvad fryseren gemmer på en travl dag, hvor der alligevel skal god mad på bordet.
Jeg er sikker på, at det også vil smage godt hvis lidt af melet udskiftes med fx durrummel eller fuldkornshvede.
Næste gang vil jeg pynte "trekanterne" med birkes, sesam, hørfrø osv., for det må se rigtig fint ud.
Opskriften er fundet på Arlas hjemmeside, efter anbefaling fra en af mine kollegaer.

Karolines hurtigbrød
50 g smør
2 dl mælk
½ dl yoghurt naturel
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
1½ tsk tørret rosmarin
350 g hvedemel

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.
Hæld blandingen i en skål og tilsæt yoghurt.
Rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen godt igennem.
Hælden ud på et meldrysset bord.
Form dejen til et rundt, fladt brød - jeg rullede det ud med kagerullen, da dejen er meget elastisk.
Læg brødet på en bageplade med bagepapir og rids brødet igennem, så der dannes 8 trekanter.
Kom brødet i en kold ovn og tænd på 225 grader(varmluft) i 25 min.

Ingen kommentarer: