søndag den 15. august 2010

Marcipanboller med bær...

De her boller har jeg længe haft lyst til at prøve og idag blev det så:)
Opskriften er fra Spisbedre nr. 9/2008.
De er lidt omstændige at lave og giver lidt rod i køkkenet, men de ser nu ganske lækre ud- en bedømmelse kommer senere:)
Jeg har halveret opskriften, da jeg ikke lige orkede at lave ca. 40 boller og ud af den halve portion har jeg så fået 16 boller.
Opskriften siger egentligt, at det er blå bær som brombær, blåbær og solbær der skal bruges, men nu brugte jeg en "Bærsymfoni" fra frost, hvor der også er røde bær i.
Jeg lavede mere end opskriften sagde og brugte nok 100 g bær, da det ellers blev alt for lidt.
Jeg har ikke kommet kardemomme i, for den smag er jeg ikke altid så vild med.


Marcipnboller med bær (16 stk)
25 g gær
75 g smør
2½ dl mælk
½ dl sukker
lidt salt
(1 tsk. kardemomme)
420 g hvedemel


Marcipanfyld:
100 g marcipan
50 g blødt smør
½ spsk majsstivelse
½ tsk vaniljesukker
fintrevet skal af ½ usprøjtet citron
½ tsk citronsaft


Bærfyld:
75-100 g bær, letoptøede
1-1½ spsk flormelis
½-1 spsk majsstivelse

Smuldredej:
50 g koldt smør
½ dl sukker
1½ dl hvedemel
1 æg til pensling


Smelt smørret og hæld mælken ved. Opvarm til ca. 37 gr.
Smuldr gæren ned i en skål og rør den ud i smør-blandingen
Tilsæt sukker, salt (kardemomme) og hvedemel.
Ælt dejen rigtig godt igennem. Den skal være elastisk, smidig og en lille smule klistret.
Lad den hæve lunt og tildækket 30 min.
Riv marcipanen groft og bland den med de øvrige ingredienser.
Form til ca. 16 små kugler.
Sæt dem i køleskabet, så de kan blive lidt faste.
Del dejen i 16-20 stykker og tril til boller.
Kom hver bolle i en muffinsform og stil dem på en bageplade.
Lad dem efterhæve 30 min, lunt og tildækket.
Tænd ovnen på 225 gr.
Bland ingredienserne til smudredejen, så du får en fin smuldredej.
Rør bær, flormelis og majstivelse sammen.
Når bollerne er færdighævede trykkes en lille fordybning i hver bolle og en kugle marcipanfyld presses deri.
Pensl med sammenpisket æg.
Kom derefter bærfyldet på og så lidt smuldredej.
Bag bollerne ca. 8 min.

Eftersnak: Uhm, en ny favorit! Den søde marcipan og de søde bær er lige mig:)
De er nemme og praktiske at have med, men nogen i smagspanelet synes, at de var sure- min familie er nogle værre sukkergrise!

Ingen kommentarer: