lørdag den 14. august 2010

Oksefrikadeller i krydret tomatsauce...

Jeg er blevet ret glad for spidskommen! Det smager jo af "taco"!
De her oksefrikadeller er tilpas krydrede og lidt stærke, en rigtig god opskrift fra "365 hverdagsretter" af Trine Hahnemann- denne er opskrift nr. 35:)
Farsen er noget blød, så jeg kom lidt mere mel i. En anden gang vil jeg nok undlade ægget, for farsen kan sagtens hænge sammen uden, for danskvanden og væden fra squash er rigeligt.


Oksekødsfrikadeller i krydret tomatsauce(2 pers)
300 g hakket oksekød
1 fed presset hvidløg
½ finthakket løg
1/4 revet squash
1 tsk tørret oregano
½ finthakket grøn chili
½ tsk stødt spidskommen
2-4 spsk hvedemel
(1 æg)
½ dl danskvand


Tomatsauce
½ kg tomater i små tern
½ tsk urtesalt
1 fed presset hvidløg
½ finthakket rød chili

Tilbehør:
Guacamole

Kogte ris


Rør alle ingredienserne til farsen sammen.
Form farsen til små kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag oksekødsfrikadellerne ved 180 grader i ca. 15-20 min.
Kom tomater og salt i en gryde og lad dem simre 5 min.
Si det meste af væden fra og tilsæt chili og hvidløg.
Lad det koge med et øjeblik og giv så saucen en hurtig tur med stavblenderen..

Ingen kommentarer: