Mild, cremet og mættende er retten fra SpisBedre nr. 3/2010 med pasta og aubergine.
Den smager dejligt, men man skulle kunne lide ost:)
Vi fik hjemmelavet pesto (er stadig ikke så god til at lave det), sprødstegt bacon, lidt hakket tomat og sprødt brød til.
Det er lidt omstændigt at lave, men bestemt ikke særligt svært.
Selv Kristian, der ellers ikke kan lide auberginer synes at det smagte rigtig godt., især med det salte bacon som modspil til den milde ostesmag.
Baconen kan sagtens undlades, så er retten vegetarisk. Kom evt. lidt saltede mandler eller græskarkerner over for et salt og knasende modspil til den milde ret.
2 auberginer
3 forårsløg
1 spsk sesamfrø
1 stor spsk tahin
½ spsk sojasauce
½ spsk friskkværnet peber
lidt friske basilikumblade
6-8 cannelloni (pastarør)
125-150 ml mornaysauce
salt
Pesto (Stor portion):
50 g pinjekerner
ca. 30-40 g friskrevet parmesan
1 stort bundt basilikum
1-1½ dl god olivenolie
2 fed hvidløg
lidt citronsaft
Tilbehør:
Sprødstegt bacon
Tomater i tern
Groft brød
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyld auberginerne og prik skindet med en gaffel.
Kom dem i ovnen i 30-35 min til de er helt møre.
Rens forårsløgene og hak dem groft.
Tag auberginerne ud, halver dem og skrab kødet ud.
Kom aubergine, tahin, peber, salt, soja, hvidløg, forårsløg, basilikumblade og sesamfrø i blenderen og blend til en ensartet masse.
Kom cremen i en frysepose og klip hul i hjørnet.
Sprøjt auberginecremen ind i cannellonien og læg de fyldte rør i et smurt ildfast fad.
Hæld mornaysaucen over og bag pastaen ved 180 grader i 30-35 min.
Rist pinjekernerne til pestoen på en tør og varm pande til de har fået lidt farve.
Blend det hel sammen og smag til.
Tilsæt evt. lidt mere olie, til den ønskede konsistens er nået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar