lørdag den 14. august 2010

Powergrød- morgengrød med turbo på..

Efter sukkerrusen igår skulle mit blodsukker vidst også lige stabiliseres lidt, så jeg starter dagen idag med god, solid morgenmad.
Kristian kom hjem i fredags med "Køkkenrevolution på høje hæle", som har mange spændende opskrifter og små fif.
Morgengrøden her er dejlig krydret, men lidt vandet efter min smag.
Måske fordi jeg har brugt 5korns-gryn i stedet for havregryn...
Igår aftes pressede jeg lige en ordenlig omgang appelsiner, så her til morgen var der iskoldt appelsinjuice i køleskabet- det smager bar af sol og sommer:)

Powergrød- morgengrød med turbo på (1 stor portion)
1-1½ dl grovvalsede havregryn
4-5 dl vand
1 knsp kanel
1 knsp vanilje
1 knsp havsalt
1 knsp sort peber
1 tsk citronsaft
evt. 2-3 spsk valleprotein
1-2 spsk hørfrøolie
Lidt frugt og nødder til topping.

Lad vand, havregryn, krydderier og citronsaft* stå natten over i en lille kasserolle.
Næste morgen varmes den op under omrøring til du får en "fløjlsblød grød".
Rør olie og valleprotein i og spis med det samme.


*citronsaften nedbryder havregrynenes phytinsyre, som kan forhindre optagelse af kalk, magnesium, jern og zink, så ifølge forfatteren Oscar Umahro er det en god ide altid at sætte dem i blød med citronsaft.

Ingen kommentarer: