søndag den 15. august 2010

Sandkage...

Kristian er ikke særligt vild med kage og det enste han ævler om, er sandkage, hvilket jeg måske nok lige synes er lidt kedeligt..
Men nu fik jeg jo mine fine form igår, så jeg bagte en sandkage til at tage med nordpå og så har jeg selvfølgeligt gemt et stykke til Kristian.
For at den ikke blev alt for kedelig(det synes jeg sandkage er), så smeltede jeg lidt chokolade til at pynte med..
Opskriften er fra SpisBedre nr.11/09 og foreslår, at der til sidst kan tilsættes 2 spsk cognac, men det har jeg ikke lige på lager...
Jeg brugte alm. hvidt sukker, men jeg kunne forestille mig at kagen ville få en rigtig god smag med rørsukker eller muscovado.


Sandkage
2½ dl kartoffelmel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
200 g blødt smør
3 æg
2½ dl sukker
evt. 2 spsk cognac
smør og rasp til formen


Bland kartoffelmel, bagepulver og vanilje i en skål.
Kom smørret i og pisk det luftigt- det tager et par minutter.
Bland æg og sukker i en anden skål og pisk det meget luftigt, næsten helt vildt(10 min. ifølge opskriften)..
Kom æggemassen i resten af dejen lidt af gangen under karftig piskning.
Rør hurtigt cognacen i hvis det ønskes,
Smør en randform med rigeligt med smør og drys den med lidt rasp.
Hæld dejen i formen og bag den nederst i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca 35-40 min.

Ingen kommentarer: