søndag den 15. august 2010

Sød kartoffelsalat med cashewnødder og rugbrødscrutoner..

Efter en hyggelig tur i biffen, hvor vi fik set " The ugly truth"-en ganske sød komedie, skulle der laves aftensmad.
Det blev til denne lækre salat fra det nye BoligLiv, som selv Kristian var ret begejstret for.
De søde kartofler smager ikke af så meget, men har en fin og sød eftersmag, der passer godt med de salte nødder og grove rugbrødscroutoner.
Der kunne godt være lidt mere dressing efter min mening, også selvom jeg brugte dobbelt portion.
Hvad angår dressingen, så brugte jeg fin dijonsennep, da jeg ikke har noget grovkornet på lager og jeg undlod kapers.
Salaten mætter rigtig godt og sammen med en I-bone af svinekød og italiensk bagerbrød er det en lækker aftensmad. Dog er der i denne portion til mere end end 2 personer, der er hvertfald til 3 meget sultne mennesker efter min mening, alt efter tilbehøret.


Sød kartoffelsalat med rugbrødscroutoner og cashewnødder(2-4 pers.)
500 g søde kartofler
1 håndfuld feldsalat
50 g saltede cashewnødder
1 skive rugbrød med kerner
1 spsk vineddike
1 tsk dijonsennep
1 tsk rørsukker
salt, peber
olivenolie


Tænd oven på 200 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Vend dem med ca. ½ spsk olivenolie og lidt salt.
Kom dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ca. 20 min.
Skær rugbrød i tern og dryp med ca. ½ spsk olievnolie.
Kom dem på en bageplade med bagepapir og drys med lidt salt- jeg brugte urtesalt.
Bag dem med de sidste 5 min. så de bliver sprøde.
Rør en dressing af 3 spsk olivenolie, vineddike, sennep, sukker, salt og peber.
Skyl salaten og anret den på et fad, sammen med kartofler, rugbrødscroutoner og cashewnødder.
Dryp dressingen over salaten.

Ingen kommentarer: