lørdag den 14. august 2010

Spidskålspesto...


Opskriften siger godt nok nye danske kartofler og chorizo, men jeg havde pasta på køl og Kristian elsker frikadeller, så det blev til en lettere omskrivning.

Den er fundet i Boligliv nr. 5/2010.
Pestoen/salaten er bar super lækker- den smager af noget og er dejligt spød og knasende.
Generelt er jeg ikke så vild med kål, men spidskål er en lækker undtagelse og lige nu er de at få overalt til billige penge.
På torvet i onsdags havde ostedamen gruyere, som er en schweisisk grubeost, der smager helt vildt godt, men også har en meget fin pris- vi snakker 250 kr kiloet! Så jeg nøjes med et lille bitte stykke, hvor noget af det blev brugt istedet for parmesan i denne pesto. GUF!


Spidskålspesto (2 pers)

1/4 spidskål
1 håndfuld basilikum
25 g salte mandler
½ fed presset hvidløg
25 g hel parmesan / gruyere
1/4 dl koldpresset raspolie
saft af ½ citron
salt og peber


Fjern stok og de yderste blade fra spidskålen og snit den meget fint.
Bland med hakket basilikum, hakkede mandler, parmesan/gruyere i flager, olie og citronsaft.
Smag til med salt og peber.

Ingen kommentarer: