lørdag den 14. august 2010

Tomatsalat med krydderurter og ristede mandler..



Vi fik et stykke laks, ovnfritter, tomatsalat og en kold sauce med krydderurter.
Tomatsalaten er fra Mad! nr 5/2010, men jeg har ændret lidt på mængdeforholdene.

En rigtig lækker salat, som jeg helt sikkert kommer til at lave mange gange igen, for mandlerne var rigtig lækre sammen med tomaterne.


Tomatsalat med krydderurter og ristede mandler (2 pers)
250-300 g små, modne tomater

100 g mandler
½ bdt. purløg
½ bdt. persille
½ bdt. basilikum

Dressing:
3 spsk olivenolie
1-2 tsk balsamico
½ tsk citronsaft
salt, peber

Rist mandlerne med skal ca. 8-10 min ved 200 grader.
Tag dem ud og lad dem køle af, inden de hakkes groft.
Skær tomaterne i kvarte og hak krydderurterne groft.
Rør dressingen sammen og bland forsigtigt med tomater og krydderurter.
Anret i en skål eller et lille fad og drys med hakkede mandler.

Ingen kommentarer: