Kristian skulle jo se fodbold i aften, så tiden skulle fordrives fornuftigt og jeg havde lyst til at bage.
Opskriften på bollerne er fra "Varm på brød og lun på boller" af Rikke Holm.
Jeg valgte opskriften "Boller-de fedtfattige" og tilsatte 100 g hakkede valnøddekerner og 1 spsk malt. Opskriften sagde jeg ville få 16-20 boller, men jeg fik altså kun 9!
Der skulle også 1 tsk kardemomme i originalopskriften, men det har jeg undladt.
Valnøddebrud (9 stk)
450 g mel
25 g gær
1/4 l skummetmælk
1 tsk sukker
1 tsk salt
1 æg
1 spsk malt
100 g hakkede valnøddekerner
Gæren røres ud i mælken.
Sukker, salt, æg, malt og valnødder tilsættes og til sidst tilsættes melet.
Ælt til dejen slipper skålen.
Lad hæve ½ time- jeg synes det var for lidt, så min dej stod 1 times tid.
Del dejen i 9 stykker og form til boller, som sættes på en bageplade med bagepapir.
Pensl med sammenpisket æg ellers vand og drys evt med lidt mel.
Bages i ca. 12 min ved 210 gr.
Eftersnak: Bollerne er super gode og knapt så tunge som opskriften "Boller- den fedtfattige" som jeg brugte til chokoladebollerne. Helt klart en opskrift jeg vil lave igen...
4 kommentarer:
Hej!
Super lækker blog du har her! Her tror jeg, jeg kan få lang tid til at gå :D Elsker selv at bage og lave mad :D
Nu faldt jeg især lige denne opskrift, der ser super lækker ud, men altså det her malt - hvad er det for noget du bruger og hvor pokker får man sådan noget henne?
Vidste på forhånd intet om, hvad malt er, så googlede det og kan se, det bl.a. er letspirede korn - men det kan da ikke give disse brud denne lækre mørke farve?
Glæder mig til svar, så skal der bages :D
Hej Nanna
Det var dejligt at høre:)
Malt er det er give farve og smag til bla. rugbrød og øl, så jo, det giver en dejlig mørk farve og en god aroma.
Jeg har købt mit på nettet, hvor det er en ret koncentreret version og ligner kaffegrums.
Jeg mener, at Skærtoft Mølle har lavet en maltmel, men jeg har ikke prøvet en. Det kan fåes i Kvickly her i Nørresundby.
Måske du prøver?
Så må du meget gerne vende tilbage og sige hvad du synes:)
Tak for svar :-)
Har ledt Bilka og Kvickly i Vestbyen igennem, men har desværre ikke kunne finde noget :-( Så nu prøver jeg at finde noget på nettet
Ok, det var da ærgeligt!
Så vidt jeg husker er mit bestlt på specialkøbmandens hjemmeside..
Send en kommentar