Disse hjerter er lavet efter opskrift fra NBH, som har bagt dem som en slags vaniljekranse.
Nu hvor der ingen mandler er i, så synes jeg ikke de er rigtige vaniljekranse:)
Dejen er noget klistret at arbejde med, men jeg syns det hjalp efter en god tur i fryseren.
Ikke alle hjerterne blev lige pæne, men de skal jo oss bar ende i maven:)
De smager godt og sødt og med en fin eftersmag af marcipan..
Vaniljehjerter (20-30 stk)
150 g marcipan
125 g lys muscovadosukker
1 stang vanilje
275 g mel
175 g smør
2 tsk. flydende vaniljeekstrakt(kan udelades)
1 æg
Del marcipanen i mindre stykker og kom den i en foodprocessor sammen med mel, muscovadosukker og vaniljekorn.
Hak det hele godt sammen, til det bliver helt grynet.
Tilsæt smørret og hak igen.
Tilsæt vanilieekstrakt og æg, hak til dejen samler sig.
Tag den ud på bordet og saml den helt- den er noget klistret.
Pak den ind i film læg i køleskab i 1 times tid- eller fryseren lidt kortere tid.
Tril derefter dejen i pølser og form dem til hjerter, der lægges på bageplader med bagepapir. Bag dem på nederste rille ved 175 grader i ca. 6-8 minutter.
De skal være helt lyse, når de tages ud, også selvom de virker bløde og ubagte. Når de får lov til at køle af på bagerist, bliver de sprøde som de skal.
Lad dem blive helt KOLDE, inden de lægges i en dåse med tætsluttende låg.
Den store lillebror overnatter hos farmor og farfar pga sneen og han gik totalt i barndom da han opdagede jeg var ved at bage. Så resterne af dejen blev lavet til små slanger og så fik den ellers ikke for lidt med glasur, frugtfarve og kagepynt- utroligt at han er 21 år, haha
Ingen kommentarer:
Send en kommentar