lørdag den 14. august 2010

Veggie Burrito Grande...


Veggie Burrito MUY Grande:)


Det her er virkeligt lækker vegetarmad, det er nemt og hurtigt at lave, samtidig med det fylder rigtig godt i maven. Selv Kristian spiste med god appetit, selvom der var masser af grøntsager i.
Den grønne salsa er virkeligt en ny stor kærlighed i mit køkken, den smager så skønt og er en dejlig varitation af den traditionelle salsa.

Opskriften er fra SantaMarias hjemmeside, hvor der er mange spændende opskrifter at finde.
Tortilla'ene skulle egentligt være med soltørrede tomater, men de var ikke at finde på Bilkas hylder, så det blev bar de almindelige i denne omgang.


Veggie Burrito Grande (4 portioner)
500 g frosne wokgrøntsager
1 spsk olivenolie
1 ps. "Vegetarian Taco Mix" fra SantaMaria
1 glas "Tomatillo og Green Chili Sauce" fra SantaMaria
2 dl cremefraiche
4 tortillas
2 dl revet ost
Tilbehør: Blandet salat og hjemmelavet guacamole


Varm olien op i en wok.
Svits grøntsagerne i olien.
Tilsæt tacomix, salsa og cremfraiche og lad det hele simre i ca. 3 min.
Fordel fyldet på de 4 tortillas og rul dem sammen.
Læg rullerne tæt sammen i en smurt, ildfast fad og drys med revet ost.
Gratiner dem i ca. 10 min ved 225 grader.

Ingen kommentarer: