fredag den 27. maj 2011

MissMuffins Pizza Mexicana


 Fantasifuldt navn ikke:)
Forleden fik jeg jo alle de her dejlige glas med salsa fra SantaMaria, men jeg har ikke haft tid til at lave ret meget mad på det sidste.
Idag var vi begge hjemme til aftensmad og det krævede lidt kreativitet, for at finde på noget aftensmad ud fra køleskabets indhold, men det endte rigtig vellykket med en dejlig spicy pizza med salsa.
Bunden var rigtig træls at arbejde med, men gav nogle luftige og sprøde bunde, så den opskrift vil jeg nok arbejde lidt videre med:)
Koriander er jeg dog ikke så vild med, det smager altså lidt af.... sæbe?!
Dog kunne jeg se, at de fandtes på mange af de opskrifter jeg kunne finde med mexicanske pizzaer, så det må jo høre til.

MissMuffins Pizza Mexicana (2 stk.)
Bunde:
25 g. gær
2½ dl. lunken vand
1 tsk. groft salt
50 g. majsmel
250-300 g. hvedemel

Fyld:

1 glas Sweet Red Chili Salsa fra SantaMaria
200 g. hakket oksekød
3/4 pose burrito spicemix fra SantaMaria
1 forårsløg i skiver
1 lille grøn peber i tynde strimler
1 lille dåse majs
8-10 cherrytomater i halve
250 g. revet ost (mozzarella og cheddar fx.)
frisk, hakket chili
frisk koriander

Tænd ovnen på 225 grader- gerne med en pizzasten i.

Start med at lave bundene: rør gæren ud i vandet og tilsæt salt.
Rør melet i lidt efter lidt og ælt til en god, fast dej.
Lad den hæve i ca. ½ time.
Brun kødet i en smule olivenolie og tilsæt spicemix.
Tag det af varmen- det skal være lidt stærkt.
Når bundene er færdige med at hæve, så deles den i 2, som rulles til 2 flade bunde med en kagerulle og rigeligt meldrys.
Læg hver bund på et stykke bagepapir.
Fordel salsaen på de 2 bunde og drys halvdelen af osten udover.
Fordel kødet herpå og derefter grøntsagerne og chili efter eget ønske.
Drys den sidste ost over.
Bag hver pizza 6-10 min. til bundene er sprøde og let gyldne.
Server straks med frisk koriander på toppen.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Øjj, det ser vel nok skønt ud - jeg tror jeg bliver nødt til at kopiere dig ;-)
I et af de amerikanske blade jeg får, står der at det med sæbe og koriander er genetisk bestemt. Hos nogle smager det af sæbe, hos andre ikke - så du har bare være uheldig....

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Gør det Birthe, det smager skønt- jeg glæder mig hvertfald til at spise rester idag!

Sjovt med korianderen, det har jeg aldrig hørt om før!
Kristian kunne heller ikke følge mig, så det har nok ikke smagt sån for ham...
Nåede at overveje, om jeg måske havde sæbe på fingrene eller at flasken var væltet:)

Anonym sagde ...

Rigtig lækker og nem opskrift!
For mig ødelægger friske koriander simpelthen maden. Man kan lige så godt spinkle det med Vel ultra. Så kan nemt følge hvad angår smagen af sæbe.

MissMuffin sagde ...

Det er jeg glad for at høre:)
Det er sjovt, at det er forskelligt hvordan koriander smager i vores mund, men for mig smager det også som den gode gamle lyserøde Vel:)