Normalt er jeg ikke særligt vild med Camilla Plum. Hun er ligesom lidt for grov og lidt for snusket, men alligevel er hun lidt sej. Hun er hvertfald sig selv!
Aftensmaden idag blev fra hendes kogebog "Jul" og smagte rigtig skønt. Det er virkeligt tung og solid kost, men det mætter og varmer rigtig godt på sån en våd og blæsende dag som idag. Heldigvis levnede vi, så der blev en portion til fryseren til en travl dag.
Selvom fennikel og bladselleri normalt er grøntsager jeg går uden om, så smager de rigtig godt i sån en sammenkogt ret som den her, så det skal man ikke lade sig skræmme af!
Vi fik kartoffelmos til, men ris eller ovnfritter vil også smage rigtig godt.
Jeg lavede en del om i opskriften, men her kommer den som jeg fik den lavet:
And i appelsin (2-4 pers.)
4 andelår
2 store løg, hakkede
3 fed. hvidløg, presset
2 stængler blegselleri, i skiver
1 fennikel, i tern
3 dåser flåede tomater
2 laubærblade
1 spsk. spidskommen
1 spsk. groft salt
Saften af 1 appelsin
peber, olivenolie
Varm olivenolie op i en stor gryde og brun andelårene heri.
Tag andelårene op og stil dem til side. Sauter løg, hvidløg, bladselleri og fennikel et par minutter til de er bløde. Tilsæt spidskommen og herefter andelårene.
Hæld tomaterne over- hvis det ikke er nok til at dække lårene, så spæd op med vand.
Kom laubærbladene ved.
Lad det simre i omkring 1-1½ time med låget skråt på gryden. Rør et par gange i det undervejs.
Smag saucen til med salt, peber og appelsinsaft.
Er den for tynd tages lårene op og saucen koges ind ved kraftig varme til den ønskede konsistens er opnået. Smag herefter til med appelsinsaft, salt og peber.
Server sauce og andelår med det samme sammen med kartoffelmos, ovnfritter eller ris.
2 kommentarer:
Mmmh, det lyder lækkert.. Tror næsten det skal prøves en af de nærmeste dage.. Jeg har forresten lige fået æren af at blive medlem nummer 100 :-)
Gsus-Sistar, ja deu blev så! Super fedt!
Lav endeligt denne ret hvis du har tid, det smager skønt!
Send en kommentar