torsdag den 12. april 2012

Chicken Parmesan Meatloaf

Farsbrød og mos er rigtig søndagsmad, så det var hvad vi fik i mandags, hvor vi jo havde en "ekstra søndag":)
Jeg lavede farsbrødet som 2 små farsbrød i nogle forme fra Søstrene Grene. Vi kune kun spise ½ hver, men så havde Kristians tilbehør til ugens vegetariske måltider:)
Sammen med farsbrøddet fik vi kartoffelmos og Jamies Broccolisalat.
Dejlig nem mad, som Kristian var ret så begejstret for!
Opskriften er fra "The Fit Housewife".

Chicken Parmesan Meatloaf (4 pers.)
450 g. hakket kyllingekød
1 lille løg, haket
2 fed hvidløg, presset
1 æggehvide
½ dl. rasp
2 spsk. friksrevet parmesan
1 tsk. timian
1 tsk. oregano
1 dl. tomatsauce
1 kugle frisk mozzarella
salt, peber

Bland kyllingekødet sammen med løg, hvidløg, parmesan, æggehvide, rasp og krydderier til en fast fars.
Form den til et farsbrød og læg den på en bageplade med bagepapir eller kom den i en lille, smurt brødform eller 2 små forme.
Smør tomatsauve over.
Bag det i ovnen ved 200 grader. afhængig af størrelse- mellem 10-20 min.
Tag farsbrødet ud og riv osten over.
Bag det yderligere i 10 min. til osten er smeltet og gylden.
Lad farsbrødet hvile 5 min. inden det tages ud af formen.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

OMG, det må jeg lave :-D

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Birthe, det er vidst godt nok li en opskrift for dig:) Det smagte altså også dejligt..