onsdag den 25. april 2012

Lun salat med stegte kartofler, bacon og ost


Jeg elsker at få en god, fyldig salat til aftensmad, men det er ikke noget, som Kristian er såå vild med. Denne salat med stegte kartofler, sprødstegt bacon og lækker ost synes han dog rigtig godt om, så den bliver nok laver mange gange fremover.
Opskriften er fra "Forårsfristelser" af Gitte Heidi Rasmussen og Inge Skovdal, men lidt med egne mængder. Bogens salat-afsnit er virkeligt lækkert, så der er mange opskrifter der står i kø for at blive afprøvet.
Jeg udskiftede valnødder med pecannødder og så brugte jeg mest babyspinat, for det er grovere og sundere end de vanlige babyleaves.
Desuden valgte jeg at forkoge kartoflerne, for jeg synes de kan være lidt svære at få stegt ordenlige igennem på panden.

Lun salat med stegte kartofler, bacon og ost (2 pers.)
400 g. små kartofler
1 lille pakke bacon i skiver
75 g. emmentaler (comte' eller massdam kan også bruges)
2 fed hvidløg, presset
2 håndfulde babyspinat
1 håndfuld babyleaves
20 g. pecannødder eller valnødder

Dressing:
1 spsk. rødvinseddike
2 spsk. olivenolie
½ tsk. dijonsennep
1 fed presset hvidløg
salt, peber

Skrub kartoflerne og kog dem med skræl til de er næsten møre.
Lad dem dryppe af og del dem så i halve.
Steg dem i olivenolie sammen med de pressede hviløg til kartoflerne er sprøde og gennemstegte.
Steg baconnet i ovnen ved 200 grader til det er sprødt. Lad det dryppe af på lidt køkkenrulle og skær det så i tern.
Skær osten i tern og hak nødderne.
Anret spinat og babyleaves på 2 tallerkner eller et fad.
Fordel herefter de stegte kartofler, bacon, ost og nødder over.
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til.
Dryp over salaten og server straks med godt brød til.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uhmm, lige en ret for mig :-) Bacon og ost er jo hjørnestene i ernæringen ;-D


Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Haha Birthe, det vil Kristian give dig helt ret I:)