En meget let og sommerlig
salat, der kræver et godt stykke brød som tilbehør.
Meget passende med en let
aftensmad inden turen gik til yoga, hvor maven helst ikke må være for
fyldt:)
Kristians smagsløg er endeligt
ved at blive lidt voksne, så han spiste både spinat OG fisk uden at beklage sig
det mindste- det er fremskridt.
Kombinationen af laks og birkes
er altså også ret så god!
Opskriften er fra "Suveræne
Succeser" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, men jeg tilsatte selv lidt spinat
og brøndkarse, så der kom lidt grønt ind i salaten. Ellers er det altså ikke en
salat!
Salat med melon og birkesbagt
laks (2 pers.)
2 laksefiletter uden skind og
ben
1 stor skive
honningmelon
1
stor skive vandmelon
2 håndfulde
babyspinat
½
potte brøndkarse
1 spsk.
citronsaft
1
spsk. solbærsaft
½ dl. blå birkes
salt, peber
Skær laksen i små tern og vend
det i birkesene.
Steg laksen sprød i lidt
olivenolie. Krydder med salt og peber.
Anret spinaten på et fad.
Skær melonen i
tern og vend det i citronsaft. Anret det ovenpå spinaten.
Fordel laksen over og dryp med
solbærsaft.
Drys
med brøndkarse og server med det samme med godt brød til.
2 kommentarer:
Den ser rigtig lækker ud :-)
Den smagte rigtig lækkert:)
Send en kommentar