En super lækker kartoffelsalat med både bacon og karrydressing.
Der skulle ha været kapersbær i, men dem sprang vi over. Alligevel smagte salaten rigtig skønt sammen med en delle og en sprød, grøn salat.
Vi spiser rigtig meget kartoffelsalat herhjemme om sommeren, så det er skønt med lidt varitation.
Kartoffelsalat med karry og bacon (4 pers.)
500 g. små kartofler
100 g. bacon i tern
2 spsk. hakkede forårsløg
2 dl. græsk yoghurt
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. karry
2 spsk. hakkede krydderurter
salt, peber
Skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
Lad dem køle helt af og skær dem så i i halve.
Rør yoghurten sammen med forårsløg, sennep og karry. Smag til med salt og peber.
Steg bacon sprødt på en varm og tør pande.
Vend kartoflerne sammen med dressingen.
Anret kartoffelsalaten på et fad og drys med bacon og krydderurter. Server straks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar