tirsdag den 18. december 2012
Små juletræer (Cupcakes)
Nu blev det lidt sent inden vi blev færdige med at filme, så I må desværre nøjes med de her lidt overbelyste billeder af en af de slags kager jeg bagte til TV2N udsendelse.
Den kan ses HER.
Ideen med disse små juletræer er da ikke til at stå for og er oplagt til julen brunch-borde eller aftenskaffen. De består af en mini-chokoladecupcake, et jordbær og så grøn creamcheese frosting pyntet med lidt sølvkugler og en stjerne.
Opskriften på chokoladecupcakes er Rikkes Chokolademuffins, for de bliver gode hver gang. Her er de så bagt som mini-muffins, så de skal kun have omkrin 8-10 min.
Jeg har lånt tyllen af Camilla, som havde en meget lille en med tydelige riller, men jeg fik ikke lige skrevet ned om den havde et bestemt nummer- det kan Camilla måske hjælpe med?
Små juletræer (10 stk.)
½ portion Rikkes Chokolademuffins
10 små, friske jordbær
Flormelis
Sukkerkugler og andet krymmel
CreamCheesefrosting
100 g. flødeost
50 g. smør
3-3½ dl. flormelis
½ tsk. vaniljesukker
Grøn frugtfarve
Følg opskriften på Rikkes Chokolademuffins, men fyld dejen i små muffinsforme og bag dem 8-10 min. Lad dem køle helt af på en bagerist.
Imens laves frostingen. Pisk flødeost og smør luftigt. Pisk flormelis i til den er fast og ensartet.
Pisk vaniljesukker og grøn farve i.
Stil den i køleskabet i ½ times tid.
Skyl jordbærrene, dup dem tørre og skær så toppen af. Dyp dem i et tyndt lag flormelis. Det tager fugten, så glasuren ikke løber af.
Placer et jordbær på hver kage, så der dannes en lille top. Står de ikke godt nok fast kan du bruge en lille smule frosting som lim.
Kom frosstingen i en sprøjtepose med en lille stjernetylle. Tryk små toppe ud over hele jordbærret.
Pynt med sukkerkugler og en lille stjerne på toppen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det var rigtig sjovt at se personen bag denne fine blog på tv. Du gjorde et meget fint indtryk, og din passion for hvad du laver, brændte virkelig igennem! GODT indslag, tak for det!
Venligst
Karen
Karen, tak for de søde ord, det var godt at høre:)
Send en kommentar