Dejen til forårsrullerne kan købes i Salling Super i flere størrelser.
Den købes fra frost og skal derfor tø op i køleskabet inden brug.
Uhm, her kan Daloon bestemt ikke være med!
Dejligt sprøde forårsruller med krydret og sundt fyldt uden en masse mærkeligt i.
De er slet ikke svære at lave, men det tager tid med at skrælle, hakke, svitse og rulle, så det kan bedst betale sig at lave en stor portion.
Jeg fik 16 forårsruller ud af portionen, men jeg har stadig halvdelen af dejen tilbage.
Måske jeg laver en portion mere imorgen med de wokgrøntsager og kyllingefars, som jeg har i fryseren.
De ruller, som vi ikke har spist har jeg pakket enkeltvis i husholdningsfilm og smidt i fryseren(ubagte).
Så er der nem mad til en travl dag.
Farfar elsker forårsruller, så jeg har også afleveret nogle stykker til deres fryser.
Ved at bage dem i ovnen sparres der på fedtet, men de bliver dog ikke så gyldne, som jeg ville ønske, men smag og sprødhed mangler bestemt ingenting.
MissMuffins forårsruller (16 stk.)
½ pk. forårsrulledejMissMuffins forårsruller (16 stk.)
600 g. hakket oksekød
1 lille spidskål
7 små gulerødder
2 rødløg
1 rød peberfrugt
100 g. bønnespirrer
1 grøn chili
3 fed hvidløg
karry, soya og fishsauce
2 spsk. maziena majsstivelse
olivenolie
Tilbehør:
Ris og karrysauce
Fjern de yderste blade og stokken fra spidskålet.
Rens peberfrugten og skræl gulerødderne. Skræl løget.
Hak det hele fint i foodprocessoren.
Hak chilien meget fint og pres hvidløget.
Varm en lille smule olie op i en stor wok og svits chili og hvidløg et øjeblik.
Tilsæt oksekødet og svits et par min, til det er brunet igennem.
Kom de revne grøntsager og bønnespirrene ved og svits det igennem.
Smag til med karry, soya og fishsauce.
Er der meget væde kan du lave en jævning af maziena og lidt af væden fra wokken, så det bliver lidt tykkere- det må endeligt ikke være får vådt.
Lad det køle lidt af.
Tag forårsrulle-dejen ud af posen og placer dem under et fugtigt viskestykke, så de ikke tørrer ud.
Rul en forårsrulle ad gangen indtil der ikke er mere fyld.
Pensel hver forårsrulle med lidt olie på hver side og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bages ved 200 grader i ca. 12-15 min.
Sådan her kan rullerne foldes- men det er vidst smag og behag:)