Viser opslag med etiketten Kogebøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kogebøger. Vis alle opslag

onsdag den 2. februar 2011

Salat med gulerødder, ananas og paranødder

Mit kamera var pist forsvundet igår da der skulle tages billeder af aftensmaden, så der er desværre intet billede med til denne vildt lækre salat.
Opskriften er fra "Suppe, Steg og Is", som er en rigtig lækker bog til gæstebud.
Næste gang der er tid og lejlighed til det vil jeg prøve at lave en af de lækre menuer deri. Der er både traditionelle og nogle lidt mere spændende retter, så der er noget for enhver smag.
Denne salat er virkeligt lækker; sur, sød og krydret.
Prøv den endeligt!
Vi fik et stykke laks til og det passede rigtig godt sammen med.

Salat af gulerødder, ananas og paranødder (2 pers.)
20 g. paranødder (eller andre nødder)
100 g. gulerødder
200 g. frisk ananas
1 moden avocado
½ spsk. friskpresset lime- eller citronsaft
1 lille bdt. koriander (jeg brugte purløg)

Dressing:

1 spsk. friskpresset citron- eller limesaft
½ spsk mangochutney
1/4 tsk. karry

Rist nødderne på en varn pande ganske kort.

Skræl og riv gulerødderne. Skær ananasen fri fra skræl og stok og skær den i tern.
Skræl avocadoen, fjern stenen og skær kødet i tern. Vend det i citron- eller limesaft.
Bland gulerødder, ananas og avocado med haket koriander/purløg.
Rør dressingen sammen og vend den i salaten lige inden serveringen.

lørdag den 11. september 2010

"Kager der smager og andre søde sager" af Alette Bertelsen..


"Kager der smager og andre søde sager" af Alette Bertelsen er en dejlig kagebog og nok en af de første jeg fik til samlingen:)
Den er fuld af lækre kager, smukke billeder og dejlige farver, hvilket jeg jo ikke kan stå for.
Jeg har flere ynglingskager fra bogen; Mandelmarengslagkage med rabarberkompot og vaniljeflødeskum og en mandelkage med syrlig creme, så en kan ikke undværes:)
Der er både kager til de lidt mere øvede, men også kager hvor alle kan være med.
Der er både fine lagkager og konditokager, men også bradepandekager og kager til børnene, så der er noget for enhver smag og til enhver tid!

onsdag den 8. september 2010

"Vegetariske Retter"..

Denne vegetariske kogebog fra Forlaget "Pallagon" er købt i Føtex til 50 kr, hvilket må siges at være en meget rimelig pris!
Der er mange lækre og lidt lukseriøse retter som supper med fløde, risotto og lækkert brød, som får mundvandet til at løbe.
Jeg synes, at det er lidt ærgeligt, at mange af opskrifterne er lidt farveløse, som mange også forbinder vegetarmad med, selvom den som oftest er frisk, sprød og farvestrålende.
Et plus er, at ingredienslisterne er til at arbejde med. Der er ikke en masse underlige ingredienser, som kræver besøg i helsekosten eller specialforretninger.
Så mangler du inspiration til grønnere madlavning eller skal have en vegetar til middag, så er bogen en rigtig fin investering.
Jeg har lavet denne ret derfra og overvejer bestemt at lave endnu flere:)

lørdag den 4. september 2010

"Byens bedste kager" af Rikke Gryberg...

Denne lækre bog er blandt mine ynglings-kogebøger, hvis endda ikke er nr. 1.
Utroligt lækre opskrifter, smukke billeder til hver opskrift og et flot layout, hvilket for mig er lig med en rigtig god kogebog.
Her er opskrifter på mange lækre konditorkager, men også på fødselsdagskringle og pebernødder, så alle kan være med.
Ingredienserne er også til at overskue, for det er nogle man kan få i de fleste supermarkeder, ligesom udstyret til kagerne også er noget de fleste hjem ligger inde med eller som er nemme at anskaffe sig.
Jeg har bagt både blåbærblomster, julekrydderkagen, trøffellagkagen, squashmuffins og den crunchy bananacake derfra, som alle kan anbefales.
Oftest fåes den faktisk i Føtex til omkring 100 kr, hvilket den helt bestemt er værd!

tirsdag den 17. august 2010

"Cupcakes" af Cheryl Lindblad..

I sidste uge købte jeg den lille skønne bog "Cupcakes" af Cheryl Lindblad til en 50'er i Føtex i Nørresundby
Bogen er fuld af smukke, lette og lækre cupcakes, hvor især chokoladen har fået en fin plads i bogen.
Hvem elsker ikke også chokolade:)
Billederne er meget smukke, opskrifterne godt forklaret og fortalt og der er en udførlig linkliste bagerst i bogen, hvor man kan købe udstyr, muffinsforme og pynt i svenske, danske og engelske webshops- forfatteren er vidst svensk.
Alt i alt en dejlig bog til billige penge, som jeg klart vil anbefale andre.
Jeg tror endda jeg køber en enkelt eller 2 mere næste gang jeg er i Føtex, for tror de fleste af mine veninder vil sætte pris på den som en lidt anderledes værtindegave..